Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hverdagen i Vesterbro Børnegård

Vores hverdag er præget af nogle faste rutiner, som børnene kender ud og ind, og det skaber tryghed, at rammerne og rytmen er den samme hver dag.

Vi er glade for at være udenfor, og som udgangspunkt tilbydes alle børn at komme udenfor hver dag - uanset vejr.

Morgen

Vi åbner kl. 7 på én stue, hvor vi er samlet den første time af dagen. Her tilbyder vi morgenmad til de børn, som kommer tidligt og er sultne.

Kl. 8 fordeler vi os ud på vores egne stuer, hvor vi fortsætter med rolig leg og aktiviteter, mens flere børn løbende kommer til.

Udflytterbørnehaven tager bussen ca. 8.45, og børnene i udflytteren bliver enten afleveret inde i huset indtil 7.30, ude på legepladsen indtil 8.25 eller direkte ved bussen.

Formiddag

Kl. 9 holder vi samling på stuerne og får lidt formiddagsmad. Udflytterbørnehaven holder samling og spiser 9.30, når de er fremme i Hastrup.

Herefter har vi planlagte pædagogiske aktiviteter, som foregår i små grupper. Når vi deler os op, har vi bedre mulighed for at lave aktiviteter, som passer til de enkelte børn. Vi kan skabe nærvær og ro og styrke børnenes relationer med hinanden og med den voksne.

De planlagte aktiviteter kan for eksempel være krea, bevægelse, læsning, leg, en tur på legepladsen eller en tur ud i nærområdet - kun vores (og børnenes) fantasi sætter grænser.

Frokost

Omkring 11.15 (lidt senere i børnehaven) spiser vi frokost, som vores kokke laver til os.

Efter frokost bliver vuggestuebørnene puttet til lur, og børnehavebørnene går på legepladsen.

Eftermiddag

Ved 14-tiden samles vi igen på stuerne og spiser eftermiddagsmad.

Resten af eftermiddagen går med mere leg og pædagogiske aktiviteter, indtil børnene bliver hentet.

Udflytterbørnehaven kører tilbage mod Vesterbro kl. 14.40 og ankommer med bussen ca. kl. 15.35 (dog allerede kl. 14.35 om fredagen). Børnene kan blive hentet ved bussen eller komme med ind i institutionen.

Kl. 16.45 lukker vi.